Solen er over os og dagene er længere.
Jeg har haft nogle skønne dage ved Buresø på Sjælland, ved min datter og barnebarn. De har købt et skønt hus med havelåge direkte ind til skoven og 300 meter til Buresøen.
Jeg bliver altid så inspireret af mit humør og mine omgivelser. Jeg prøver at få mine følelser overført til mine projekter, så denne gang er det søen, skoven og min familie der har skubbet på, med væld af boblende oplevelser sammen med dem.
Et bad i Rosa farver, med glimmer, sten og guld stænk.
Jeg prøver at få alle de sarte farver til at passe ind i hinanden og får tilføjet lidt mørkt Rosa, for at få øjet til at vandre.
Sommerfuglene er stemplet med Tim Holtzs distress ink og sprøjtet vand på for at viske de stærke linjer ud. Jeg farvelægger dem bagefter og sørger for at papiret er mættet med vand, så farven flyder ud.
Jeg er ikke ude efter et perfekt og rent look, mere et udvisket og Boheme stil, lidt afslappet og romantisk.
Jeg har lavet en grov paste til baggrunden og malet den med hvid acryl maling.
Man kan se den grove paste igennem ( den er grå) og det er jeg vild med.
Jeg har brugt 3 forskellige Alcohol ink i rosa farver , det tørre hurtigt og lægger sig fint på min acryl maling.
Til sidst har jeg brugt min hjemmelavet Gesso ( gennemsigtig) til at forsegle det hele, så det holder længere.
Jeg har fået en del beskeder igen om man må lave det samme som mig, altså kopier mine projekter. Jeg har haft et oplæg før, hvor jeg skriver lidt om det. Og selvfølgelig må i det, jeg er kun glad for, at i kan lide mine projekter så meget, at i selv vil lave dem. Hvis i viser dem på jeres blog, så ville det da være skønt, at i lige fortalte hvor i har det fra.
Jeg selv skriver altid , hvis man kan se det på mine projekter, at jeg har lånt
jeres ideer på min blog.
Jeg kunne aldrig finde på at tage æren for en ide jeg ikke selv havde fundet på. Men i er mere end velkommne til at blive inspireret og tage mine ideer og bruge dem selv.
Hvordan skal vi ellers udvikle os, hvis vi ikke bliver inspireret af hinanden.
Learning by doing !
ENJOY..