Vi har købt sommerhus og overtager den 1-12-2017.
127 kvm, et stort et af slagsen og ved Buresø på Sjælland som forøvrigt, er en af Danmarks reneste søer, så der bades i den. Så har vi 100 meter til Skoven også og sidst men ikke mindst 300 meter til min datter og svigersøn og deres lille dreng 🙂
Vi er i gang med at købe møbler og andet godt til sommerhuset. Jeg har haft en brugskunst butik og har solgt det meste til en bekendt, men jeg har selvfølgelig gemt det bedste fra butikken til mig selv og det er jeg glad for nu.
Vi har i den grad travlt med at pakke sammen. Jeg får et krearum i sommerhuset, så jeg kan gøre det jeg holder allermest af nemlig at scrappe.
Derud over er jeg begyndt at lave lidt forskelligt selv.
Der bliver desværre ikke så meget tid til bloggen, men jeg vender tilbage til foråret og i mellemtiden, så dukker jeg op indimellem med et lille opslag her.
Ramme
Jeg har i langt tid gerne ville lave en ramme med perler og sten og nu fik jeg muligheden for det.
Efterhånden har jeg en del forskellig sten og dette er kun et lille udpluk af min samling. Det er en god måde, at få dem brugt på.
Det er et værre roderi imens det står på, men det kender i jo alt til 🙂
Der er ikke system i det og jeg er meget tilfældig i min perle og sten sætning. Det kræver til gengæld meget tålmodighed, da det kan være svært at finde steder hvor de lige passer ind og sammen.
imellem stenene og perlerne har jeg brugt sølv og guld glimmer, så limen ikke er synlig.
De er utrolig smukke alle stenene og sammen fungerer det perfekt.
Som rekvisit har jeg brugt store diamant sten og et par små også.
Rammen skal jeg bruge til et billede af mit barnebarn som skal stå i mit soveværelse i sommerhuset.
opbevarings kasse
Jeg fik også lavet en gammel trækasse om, ved at male den og bruge bladguld. Den får et romantisk shabby chic look og skal bruges til opbevaring.
Hvor er det skønt, at man selv kan lave flere ting, det er sjovere og billigere.
ENJOY…………………………..